Kontingentændring

På sidste bestyrelsesmøde besluttede bestyrelsen, at hæve kontingentet fra indeværende år og fremover.

Kontingentstigninger er ikke noget vi er vant til her i foreningen. Det er ti år siden vi sidst hævede kontingentet med beskedne 10 kr. Der før var kontingentet på 110 kr så langt tilbage som bestyrelsen kan huske.

Men! Nu er det ikke fordi det er langt tid siden, at der er sket en kontingentændring.

Vi har gennemgået økonomien vedrørende udgivelsen af årbogen og det viser sig, at foreningen rent faktisk sætter penge til ved udgivelsen.

Det skyldes bl.a., – at portoen stiger år for år, – at bogen har fået et nyt og større format, – at forfatteren selvfølgelig skal have et relevant honorar, m.m.m.

Derfor har vi valgt at lade kontingentet stige til 150 kr pr år.

Vi håber, at du som medlem, også kan se det fornuftige i denne beslutning og at du stadig vil bakke op om vores gode forening.

Men det er ikke bare medlemmerne, der skal betale mere for Aalborgbogen. Prisen hos boghandlerne vil også stige, så meget, at det stadig kan betale sig at være medlem af Selskabet for Aalborgs Historie.

Ved sammenligning med andre lignende udgivelser, er det stadigvæk utroligt billigt, at vore medlemmer får Aalborgbogen leveret lige ind af døren.

God fornøjelse med den nye Aalborgbog om Institutionen i Hammer Bakker, som udkommer ultimo november