Aalborgbogen 2013 er påbegyndt

Aalborghus Slot - gårdenEfter bestyrelsens møde i aftes kan det nu afsløres, at den nye Aalborgbog der udgives sidst i dette år har fået arbejdstitlen: “Aalborghus Slot og Aalborg bys militære befæstning ca. 1300-1660”. (Den bliver nok justeret til lidt mere mundret, når den skal på forsiden af den nye bog). Der er hele 3 forfattere, nemlig: Jakob Ørnbjerg, Stig Bergmann Møller og Bente Springborg, som alle tre er ansat på Nordjyllands Historiske Museum.
Aalborghus Slot indkørselDe to herrer er gamle kendinge i Selskabet for Aalborgs Historie idet Jakob skrev “Jens Bang – en købmand i 1600-tallets Aalborg” i 2005 og Stig skrev “Aalborg gråbrødrekloster” i 2000. Bente er arkæolog og har deltaget i mange udgravninger i Aalborg og omegn.

Det er jo en langvarig proces at udgive en bog. Og forfatternes arbejde er ikke mindst en tidskrævende proces, med afgrænsning af emnet, informationssøgning, udvælgelse af billeder og illustrationer, disponering af stoffet og meget meget mere.Derefter er opsætningen af bogen, så den tager sig flot ud også en krævende opgave og endelig trykningen.

Aalborghus Slot facadeGlæd jer! Den bog skal nok blive værd at læse.

Aalborghus Slot portenBillederne her omkring viser Aalborghus Slot en kold vinterdag i januar 2013. Men det er jo en flot bygning uanset vejrliget.