Anmeldelse af 2018-bogen

Alle tiders død

Bente Springborg: Memento mori. Kirker, kirkegårde og begravelser i Aalborg ca. 1000-1806

116 sider, rigt illustreret,

Udgivet af ”Selskabet for Aalborgs historie” som Aalborgbogen 2018.

Aalborg er som by betragtet mere end 1000 år gammel. Den gamle bykerne er forholdsvis overskuelig, og takket være den generelle udvikling med deraf følgende byggeprojekter graves der ofte i de gamle lag. Det historiske museum er rutinemæssigt inde over, og det fører til nye fund næsten hver gang.

I denne bog samler arkæologen Bente Springborg virkelig mange spredte oplysninger under den sigende ramme døden. Det er primært gravfund, gravformer, skeletter og det vi ved fra dem, og så kobler hun med de skrevne kilder om de forhold, der har hersket i byen. Det er der kommet en glimrende bog ud af.

Det centrale Aalborg har haft seks, måske syv kirkegårde gennem den behandlede periode (1 findes endnu), der har været to klostre (det ene findes endnu) og fire-fem kirker, hvoraf to stadig bruges. De gamle sogne- og klosterkirker har alle på landsbyvis været omgivet af grave, men med etableringen af den såkaldte Almenkirkegård i 1806 var det slut med bybegravelserne.

Man kan se, at gravskikkene ændres over tid, fx kan middelalderbegravelser nogle gange dateres ud fra måden, ligets arme er lagt på. Vi følger de riges indtog i selve kirkebygningerne og deres efterfølgende udflytning, vi ser grave i teglkasser, i træ, med udsmykninger eller helt uden, vi ser benhuse og massegrave. Grevens fejde gik hårdt ud over byen, fordi skipper Clement havde forskanset sig og blev belejret og besejret af Rantzau med plyndringer og dødsfald til følge.

Man finder individuelle tragedier, brande, ulykker, vold og livslange ophold i dårekisten, og man finder spedalske for sig på Sct. Jørgensgården og samtidig sandsynligvis uopdagede spedalskhedstilfælde i ordinære grave. Der er slidgigt, tandbylder, voldsomme knogleskader og endda nogle, der overlevede sådanne i lang tid.

Med den brede indledning om kristendommen, ritualerne, de sociale standsmarkører og begravelsestraditioner er man godt klædt på til den minutiøse gennemgang af fundene, ordnet efter kirker og klostre. Museet har leveret over 40 glimrende fotos af både fund, fundsteder og andre genstande, og ikke mindst de 15 kort og plancher er vældig anskuelige og udtryk for et stort og veludført formidlingsarbejde. Blot er det mindre heldigt, at noterne i brødteksten forsvinder i en meget detaljeret kildefortegnelse, som man virkelig skal være videnskabeligt anlagt eller usædvanligt tålmodig for at få glæde af.

Hvad skal en religionslærer så med det? Jeg tog i efteråret mit enkeltfagshold i religion med i de to kirker, ned i gråbrødreudgravningen og ud på almenkirkegården i løbet af kristendomsforløbet, og jeg ville ønske, jeg på det tidspunkt havde kendt bogen. I andre købstæder kan noget lignende måske lade sig gøre, blot er det ikke sikkert, man har så godt baggrundsmateriale til rådighed. Men arbejder man med et forløb om døden og begravelsesritualer, vil en bog som denne også afgive masser af inspiration, selv til kolleger, der ikke bor i Aalborg.

Hans Gregersen Aalborg City Gymnasium

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

3 + 5 =