Udsendelse af Aalborgbogen 2014

I dag, 2. december,  var en halv snes af Selskabets medlemmer samlet for at pakke og udsende årbogen til de mange medlemmer, der pr denne dato havde betalt kontingent (ca 850). En af bogens forfattere, Bente Jensen, kom forbi med et kamera, og som i kan se af hendes billeder herved, så var der livlig aktivitet mellem de høje bogstabler.

2014-udsendelse1Mange af bøgerne bliver sendt med postvæsnet, mens hovedparten bliver uddelt af flittige medlemmer. Derfor kan der godt gå 1-2 uger inden alle bøger er hos medlemmerne. Hvis du derfor mener, at du har betalt årets kontingent og endnu ikke har modtaget bogen omkring 15. december, er du velkommet til at 2014-udsendelse2henvende dig til kassereren på flemmingviking@yahoo.dk. (Det vil være en stor hjælp hvis du kan opgive datoen for din indbetaling).

Og så for at du ikke bliver alt for overrasket, så er vi med denne årgang, startet på et nyt format på Aalborgbogen. I år og de næste mange år fremover, vil størrelsen på 2014-udsendelse3bogen være 23×23 cm. Altså 3 cm længere på hver led. Vi er klar over, at det kommer til at bryde rækken af årbøger i reolen, men vi har fundet, at layoutet på siderne bliver meget flottere og billederne kommer meget bedre til deres ret. Vi håber du vil tage godt imod denne ændring.

Ud over at medlemmerne får bogen leveret, kan den nu også købes hos Aalborgs boghandlere.

Go’ fornøjelse med læsningen og de mange billeder fra Aalborg, hvoraf flere er fra fotografi-historiens tidligste barndom.

Præsentation af årets Aalborgbog

 

Tryk på billedet

Turistforeningen 100 år

I forbindelse med fejringen af Aalborg Turistforenings 100 år jubilæum, vil årets Aalborgbog “Aalborgturismen i 100 år” blive præsenteret for et indbudt publikum. I dagens avis fra Nordjyske (1. nov 2012) er der en artikel om Aalborg Turistforening som vist her ved siden af. Klik på artiklen og se den som læsbar pdf-fil.

I næste uge (uge 45) vil bogen blive send/uddelt til medlemmer der har betalt årets kontingent, samt distribueret til byens boghandlere.

En god julegave til enhver med rod i Aalborg og omegn.

Arv

Vi har for nyligt modtaget underretning om, at et af vore medlemmer, Poul Jeppesen, er gået bort. Han har været et trofast medlem af Selskabet for Aalborgs Historie i rigtig mange år. Det er altid trist når vi må slette et medlem på denne baggrrund.

Poul Jeppesen havde dog i god tid set fremad og havde, blandt andet, testamenteret et helt sæt Aalborgbøger til Selskabet.

Fra Selskabets side siger vi tusind tak til ham og hans familie for denne gave.

Og tak til Ulrik Overgaard, der har skrevet lidt om Poul Jeppesen. Læs det her