Det er jo ingen hemmelighed, at vi også i år skal have generalforsamling. Det har vi jo hvert år.
Efter 13 år finder styrelsen det formålstjenligt, at revidere vore vedtægter. Det er ikke fordi der er en revolution undervejs, men mere nogle præciseringer, og så vil vi gerne have mulighed for at indkalde til generalforsamling pr. e-mail (til de medlemmer der ønsker dette). Denne sidste mulighed sker ud fra et ønske om at kunne spare på den meget hurtigt stigende portoudgift som Selskabet har konstateret år for år.
Vi kender endnu ikke datoen og stedet for generalforsamlingen, men du kan allerede nu læse de foreslåede ændringer.